Anna Lin
112 For Knuste Hjerter - Een podcast door Maria Jencel - Woensdagen
Categorieën:
Annas hjerte sprang et slag over, da hun så, at hendes bedste veninde og den fyr hun datede var blevet “bedste venner” på Snapchat. En uge efter var de kærester - og siden den dag har Anna aldrig givet sig selv så meget hen til en person, at de har haft magten til at knuse hendes hjerte. Tv-vært, Anna Lin, fortæller i dagens afsnit om ikke at vide, om hun nogensinde har været “rigtig” forelsket. Om heller aldrig at have fået knust sit hjerte - og om frygten for aldrig at opleve det og dermed heller ikke opleve den helt store kærlighed. Om at gå en stor bue uden om de fyre, der får hendes krop til at sitre, og som har potentiale til fuldstændig at feje benene væk under hende. For tænk, hvis hun blev såret igen - som dengang i gymnasiet.Og så fortæller hun, hvordan man lærer at prioritere sig selv først, passe på sig selv som sin egen bedste ven og føle sig hel, stærk og glad - uden en kæreste. Anna gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.