Marie Jedig
112 For Knuste Hjerter - Een podcast door Maria Jencel - Woensdagen
Categorieën:
Marie arbejdede på sin kærestes computer, da hun pludselig fandt en mappe med billeder, hun aldrig skulle have set. Hendes kæreste og en fremmed pige i en explicit seksuel setting taget i Maries egen seng. Fra det øjeblik sortnede alt. Det føltes som om, hendes hjerte havde vokset sig enormt og nu blødte betændt ud i hver en del af hendes krop. I dagens afsnit fortæller stylist, model og influencer Marie Jedig om sin Hollywood-film af et heartbreak. Om at give slip på sig selv og i stedet træde ind i en karakter som hovedpersonens perfekte muse - for til sidst at udvikle sig til en furie af raseri. Marie fortæller om misforståelsen af, at kærligheden er størst, når den føles voldsommest. Når bølgerne går højt, alle følelser - på godt og ondt - er enorme, og break up og make up sexen får dig til at tro, at ingen kærlighed kan være mere rigtig end jeres. Om styrken ved at gå imod sine naturlige instinkter og prøve at gå til kærestesorgen omvendt af, hvad man normalt ville gøre. Og om til sidst at indse, at det kun er i usunde forhold, at man kommer tættere på hinanden ved at skubbe hinanden væk. I sunde kærlighedsrelationer forsvinder folk bare længere væk, hvis du skubber dem fra dig. Marie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.