Molly Egelind
112 For Knuste Hjerter - Een podcast door Maria Jencel - Woensdagen
Categorieën:
Molly sad og spiste aftensmad med sine holdkammerater, da hendes mobil ringede. Det var hendes kæreste. Han slog op. Bare sådan - over telefonen. “Men jeg har jo ikke gjort andet end at elske dig!”, råbte Molly ind i telefonen, imens hendes venner sad musestille, plantet i deres stole og vidnede hendes hjerte gå i stykker. I dagens afsnit taler vi om at begrænse sin egen lykke og sine egne drømme for ens kærestes skyld. Om hvordan en tid i ens liv, der burde handle om noget helt andet, pludselig kun handler om et menneske, der slet ikke burde fylde så meget. Om at blive forladt over telefonen, og om at begynde at bearbejde det med ens venner fra første øjeblik. Om hvad man skal stille op med sin sårethed, hvis man - først efter man er kommet videre - finder ud af, at ens eks var utro, da man var kærester. Og så taler vi om at brænde din ekskærestes tøj og holde ‘kom videre ceremoni’ med dine venner. Molly gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der aldrig har. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.