Rosalinde Mynster
112 For Knuste Hjerter - Een podcast door Maria Jencel - Woensdagen
Categorieën:
Da Rosalinde Mynster kom ud af et syv år langt forhold, sprang hun lettere elegant over kærestesorgen ved at hoppe direkte ind i den næste forelskelse. Men da hun pludselig stod midt i et angstanfald - forvandlede forelskelsen sig hurtigt til et knust hjerte - og en nu dobbelt så stor kærestesorg. I dagens afsnit fortæller skuespiller Rosalinde Mynster om, når kærestesorg udvikler sig til en reel livskrise. Om at få knust sit hjerte, selvom det er en selv, der går. Om først at bedøve sig gennem sorgen med rusmidler - derefter at gå til psykolog - og til sidst lukke ned for sin hjerne for at finde fred i sin krop. Om barndommens frygt for at ende som en enlig kvinde - og nutidens lyst til at være fri for alt, der binder dig. Om at genopfinde sig selv i sorgen, få en navlepiercing og om at få tatoveret sin elskedes navn - velvidende, at man altid kan få det tatoveret over med en fisk. Om at være sin egen bedste ven i krisesituationer og om at se på kærlighed og parforhold på en ny måde uden gammeldags konventioner. Og så gør hun selvfølgelig sit allerbedste for at hjælpe jer lyttere gennem hjertesorgen. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.