Riget vender tilbage og kæresteselfies på Instagram
4. division - Een podcast door DR - Vrijdagen
Categorieën:
Portene til Riget er ved at åbne sig. Det sker 25 år efter at sæson 2 af Lars von Triers gyser-kultserie løb over skærmen. Dengang i 90'erne var Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ansat som ung læge på Rigshospitalet. Han husker tydeligt, hvordan alle blev blæst omkuld af 'Riget'. Nu har han genset de gamle sæsoner og smugkigget sæson 3, som har premiere søndag. Vi taler med Søren Brostrøm om, hvad der fungerer og ikke fungerer i Lars von Triers længeventede 'Riget Exodus'. Der er intet nyt i, at politikerne er blevet enormt gode til at bruge de sociale medier. Op til valgudskrivelsen blev det dog bemærket, at flere partiledere lagde billeder op med deres kærester på især Instagram. Men er der stemmer i det? Det taler vi med chefredaktøren fra Kommunikationsforum om. Vi skal også omkring en fransk nobelprisvinder i litteratur, kritik af DR-realityprogrammet 'Gift ved første blik' og meget mere. Værter: Adam Holm, Sanne Cigale og Gitte Løkkegaard.