Statsborgerskab, udrejsecentre og håndtryk i disse coronatider

Alis Integrationsland - Een podcast door Lille-A Production

Coronakrisen har ramt os allesammen. Især står vi potentielt med et ledighedsproblem, da mange har mistet deres arbejde og nu må på offentlig forsørgelse, indtil de ingen er tilbage på arbejdsmarkedet. Men Enhedslisten og en håndfuld debattører mener, at de hjælpepakker Folketinget har vedtaget ikke tilgodeser indvandrere og flygtninge. Deres holdning er, at gruppen er blevet glemt og efterladt til dem selv. Grunden til det er, at indvandrere og flygtninge, som har mistet deres job pga. coronakrisen, potentielt står til at miste muligheden for at få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab pga. beskæftigelseskravet. Derfor har Enhedslisten og mange andre stemmer i fælleskab foreslået, at man slækker på kravene, så gruppen ikke falder fra pga. beskæftigelseskravet. Men det vil Socialdemokratiet og Venstre ikke være med til. 

Jeg har derfor besluttet mig for at spørge netop disse to partier, hvorfor de ikke vil slække på kravene i denne nationale krisetid. Og for at få svar på spørgsmålene, har jeg inviteret Mads Fuglede Integrations- og Udlændingeordfører fra Venstre samt Rasmus Stoklund, Integrations- og Udlændingeordfører fra Socialdemokratiet i det virtuelle studie. Sammen vil vi i den næste times tid tale om, hvorfor man ikke kan slække på kravene, samt hvad skal der ske med de indvandrere der p.t. arbejder under den nu suspenderede Working holiday ordning. Vi får også vendt situationen på udrejsescentrene samt ideen om muligvis at lukke dem pga. coronakrisen. En ide, som ingen af partierne ser som en mulighed.(foto: Asbjørn Sand)

Visit the podcast's native language site