Klima og katastrofer: Det værste år nogensinde! (#1)
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen - Een podcast door Lydland
Categorieën:
Serien ”Klima og katastrofer” er en ny serie i podcasten ”Åsteder – fortællinger fra Gudenåen”. Her får du fortællinger om, hvordan klimaforandringer og naturkatastrofer har forandret og påvirket livet for menneskene langs Gudenåen… og hvordan man er kommet videre på den anden side med ny viden. I første afsnit får du fortællingen om det værste år nogensinde. I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle. Det var en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner, der udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder. En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren mange måneder senere. Katastrofen skabte store forandringer i Europa, der gav ekko hele vejen til området ved Gudenåen. Medvirkende: Felix Riede, professor ved Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.