Avistid med Arve: Stop svindleren!
Avistid - Een podcast door Weekendavisen
Næsten 100.000 danskere har nu meldt sig ind i facebookgruppen »Svindlerjagten«, hvor de tager sagen i egen hånd og tvinger svindlere til at hoste op med pengene. »Det er ikke bare en hævn mod svindlerne,« siger journalist Mads Staghøj. »Det er en hævn mod systemet.« Politiet kan nemlig slet ikke følge med for tiden, hvor flere og flere bliver udsat for svindel: Det ene øjeblik tror folk, at de står med den helt store bitcoingevinst eller et fedt Garmin-ur til spotpris. Det næste øjeblik står de med en lang næse – og ingen hjælp fra myndighederne. Så: Er svindeljægerne vor tids helte? Eller går de for vidt? Det diskuterer Nikolaj Arve med Mads Staghøj og Laura Hattens, som har dækket sagen i Weekendavisen. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt. Find et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.