Episode 19: Om gennemgribende forandringer og Cradle2Cradle - med Kasper Larsen og Annette Hastrup
Bæredygtig Business - Een podcast door Steffen Max Høgh
Categorieën:
Dagens episode byder først og fremmest på en vaskeægte god historie. Det er historien om, hvordan en trykkerivirksomhed med ondt i bundlinjen besluttede sig for at satse på bæredygtighed, malede tagene hvide og i dag har sikret sig både store kunder og en niche i markedet, der har dannet grundlag for at udvikle forretningen i en stadig mere bæredygtig retning. Kasper Larsen, kommerciel direktør i KLS PurePrint, tager os med på virksomhedens rejse fra en strategiweekend for mere end ti år siden til i dag, hvor de som prisvindende virksomhed og de første i Nordeuropa fremstiller bionedbrydelige tryksager helt fri for gift. Vi har også inviteret Annette Hastrup, der, som CEO i Vugge til Vugge, har hjulpet PurePrint og en lang række andre virksomheder med at integrere cirkulær økonomi i forretningsmodellen og opnå den eftertragtede Cradle to Cradle-certificering. Annette forklarer, hvad Cradle to Cradle handler om, og hvordan man som virksomhed kan tage hul på den gennemgribende proces. Du kan læse meget mere om principperne bag og selve Cradle to Cradle-certificeringen , og desuden finde både gode eksempler og certificerede produkter på https://vuggetilvugge.dk Episode 19: Gæster - Kasper Larsen, KLS PurePrint og Annette Hastrup, Vugge til Vugge Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh,