Episode 24: Grøn energi er god forretning - med Jakob Askou Bøss, Ørsted
Bæredygtig Business - Een podcast door Steffen Max Høgh
Categorieën:
Det handler om vindmøller, god forretning og udfordringerne i at omlægge til vedvarende energi, når Jakob Askou Bøss, Senior Vice President, Ørsted, tager os med på koncernens ti år lange rejse mod en grøn forretning. Ørsted har flyttet sig fra en plads som et af Europas sorteste energiselskaber til i dag at være verdens førende inden for offshore vind og 5. største leverandør af grøn energi, men ambitionerne rækker endnu længere. Fremtiden byder på blandt andet landvindmøller og solenergi, og med en markant og stigende efterspørgsel på vedvarende energiløsninger har virksomheden så at sige vind i ryggen, men det er ikke problemfrit at omlægge hele forsyningssystemer til grøn energi. Lyt med, når Jakob fortæller om Ørsteds overvejelser bag den grønne strategi og om udfordringen i at arbejde med fluktuerende energikilder som sol, vind og vand. Episode 23: Gæst - Jakob Askou Bøss, Senior Vice President, Ørsted Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh