S5E7: Psykologi Og Bæredygtighed
Bæredygtig Business - Een podcast door Steffen Max Høgh
Categorieën:
Kan virksomheder sælge flere varer, hvis deres produkter er bæredygtige? Kan de tiltrække flere medarbejdere, hvis virksomheden er bæredygtig? Få svaret i denne episode af Bæredygtig Business, hvor Steffen Max Høgh interviewer Simon Elsborg, den første og eneste i Danmark som har en ph.d. i "bæredygtighedspsykologi". Psykologi spiller en stor rolle, når det handler om at få os mennesker med på den grønne omstilling. Flere og flere synes, at miljø, klima og bæredygtighed er vigtigt. Og det er netop virksomhedernes store chance for at koble deres grønne profil til det, vi mennesker har brug for. Nemlig at vi kan se meningen med en bæredygtig fremtid. Hvis virksomheder har en bæredygtig profil og samtidig sælger noget, der giver mening for mennesker, er vi mere tilbøjelige til at købe deres produkter eller arbejde der. Du kan høre om: • Det seneste folketingsvalg, "Klimavalget", der kom til at betyde meget mere end nogen havde forestillet sig • Den såkaldt ”hedonistiske trædemølle”, hvor den enkelte fanges i en endeløs jagt på lykkefølelse og man vænner sig til et forbrug • At vi ikke bliver lykkeligere af at forbruge fire gange mere end vi bør • At det, der i virkeligheden giver os lykke er meningsfuldhed, relationer, fællesskaber, at vi engagerer os, at vi har frihed og at vi føler os dygtige. Nævnt i episoden: • Autonomi: Det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret. • Læs om dagens gæst Simon Elsborg her: https://pure.au.dk/portal/da/[email protected] • Musikken Steffen synger til i bilen er: ”Daddy Lessons” i en version med Dixie Chicks (skrevet af Beyoncé) Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp vil det være fantastisk.