Magnum PI & Baywatch

De Gnavne Filmnørder - Een podcast door De Gnavne Filmnørder

Categorieën:

Vi har før snakket om mandige mænd i podcastet. Jeg nævner i flæng Michael Dudikoff, Kate Beckinsale, Bob Hoskins og Keanu Reeves, men det ultimative testosteron-pakkede podcast må være denne udgave. Her ser vi nærmere på pilot-afsnittene til "Magnum, P.I." og "Baywatch" med hhv. Tom "The 'tache is life!" Selleck og David "Don't Hassel the Hoff" Hasselhoff. Temaet er 80er-TV med fokus på sol og sommer og det må man sige, at vi får i disse film. Der er også plads til en babe eller to, men desværre for Kristoffer kommer Pamela Anderson først med i "Baywatch" i en senere sæson, så han må nøjes med Erika "Hende med brysterne fra Under Siege" Elenika... Elenekia... Elinekajak. Ja, hende med brysterne fra den der Seagal-film, du ved. Vi er ikke lige glade for begge pilot-afsnit, men det snakker vi selvfølgelig om på vores sædvanlige diplomatiske facon. Der bliver også plads til lidt dybdeborende psykologisk analyse af fallos-symboler og penetration i "Baywatch". Så hvis det lige er dig - og hvorfor skulle det ikke være det - så læn dig tilbage og lyt til De Gnavne Filmnørder vs. Hasselhoff vs. Selleck. God fornøjelse

Visit the podcast's native language site