Transformers

De Gnavne Filmnørder - Een podcast door De Gnavne Filmnørder

Categorieën:

Når talen falder på store episke Oscar-belønnede mesterværker med gennemarbejdede manuskripter vil de fleste nok tænke på film som Michael Bays "Pearl Harbor" og Peter Bergs "Battleship". Her ved De Gnavne Filmnørder er vi knapt så fornemme, så vi tager til takke med en anden af Bays perler fra hans strålende oeuvre, nemlig sci-fi-mesterstykket "Transformers" fra 2007. Vi forsøger at komme under overfladen og pille lagene af dette kritikerhyldede stykke celluloid, som Ole Michelsen næppe kunne finde magen til i Frankrig. Undervejs falder talen på Bays uforlignelige personinstruktion, den sublime klipning i hans film og ikke mindst hans fantastiske stil. Den enestående stil, som Welles og Hitchcock ville have givet deres venstre arm for at kunne lære. Den fortræffelige stil, som Kurosawa og Leone ville have betalt store summer for at blive undervist i. Vi nød gensynet med Bays robot-epos og vi håber, at I kan fornemme glæden og ikke mindst vores ubetingede kærlighed til den mand, der har stået fadder til den moderne actiongenre, som vi kender og elsker den. God fornøjelse.

Visit the podcast's native language site