Podcast 135 (Den om Harry Potter...)

Filmnørdens Hjørne - Een podcast door Filmnørdens Hjørne

Categorieën:

Hvordan kan vi på nogen måde gøre Harry Potter retfærdighed? Hans bøger og film er det største popkulturelle fænomen i vores levetid. Intet stykke ny fiktion har nået så mange mennesker, enten som bøger eller film. 

Svaret er, at vi ikke kan gøre ham retfærdighed, med mindre du synes, en podcast med tre gutter, der sidder og snakker Potter fra forskellige vinkler, er godt nok. For vi har i hvert fald prøvet at gøre os umage.

I stedet for at kværne gennem filmene i kronologisk orden, har vi valgt at dele podcasten op i emner og temaer. Således snakker vi om skuespillerne, instruktørerne, musikken, politiken, religionen og naturligvis kritikken. 

Dermed er dette helt klart også en podcast der kræver, at du kender Harry Potter - og gerne ret godt. Du behøver ikke have læst bøgerne, for det har vi ikke. Til gengæld skal du ha' set filmene, for dét har vi. 

Du er vant til at høre kaptajn Christensens stemme, samt hans styrmand Paridon. Du kender dog ikke Benjamin Henriksen så godt, med mindre du er fan af Filmnørdens Hjørne på Facebook, for der har han været en af de mest flittige fans i årevis. Især hans screendump-quiz i Filmnørdens Hjørne Forum er populær. Benjamin er vokset op med Potter på en måde som ingen af os andre har. Derudover er han en skarp analytiker, der kan finde ud af at grave i film.

De tre herrer er dog ikke alene, for Hjørnets eks-tv-anbefaler Anders Vad Bruun svinger også forbi studie 5 og giver sit besyv med, og så har Reklamedude en helt særlig gave til dig... ja, dig.

Så tryk på play og læn dig tilbage, her hvor vi ikke går så meget ind i selve Harry Potter-universet, som vi behandler det som et fænomen, der kan analyseres, vejes og perspektiveres. Vi synes i hvert fald det har været en sjov og lærerig proces, og håber det smitter lidt af på dig, når du lytter til podcasten.

Med venlig hilsen,

Casper, Niels, Benjamin, Anders og Reklamedude

Visit the podcast's native language site