Afsnit 151: Steven Spielberg Podcast 07 - E.T. - The Extra Terrestrial Part II

Filmpodcast For Folket - Een podcast door Filmpodcast For Folket

Categorieën:



I afsnit to om det lille rumvæsen, hvis film blev verdens største
nogensinde, skal vi både en tur i skole og redde frøer, tømme køleskabet
for dåseøl og have nogle ikoniske flyveture på et af de ultimative
80’er transportmidler, BMX-cykler.
Elliot har vist E.T. til sine søskende, som har svoret, at de ikke vil
sige noget til nogen som helst. Men hvordan holder man sådan noget
skjult, samtidig med at man skal have bygget verdenshistoriens mest
avancerede rumtelefon ud af ramponerede stumper mekanik og legetøj
fundet på et børneværelse?
Mens det emotionelle bånd mellem dreng og rumvæsen bliver stærkere,
kommer truslen i form af de voksne nærmere. Det er et kapløb med tiden,
for at få ringet til en fjern galakse efter et lift til E.T., inden
manden med nøglebundtet får pakket Elliots hus ind i et kæmpekondom.
Som altid er der også plads til en snak om de helt store emner i livet
såsom alkoholpåvirkede skolebørn, børn der overnatter alene i en regnvåd
skov, effektive måder at pjække fra skole og selvfølgelig det helt
store spørgsmål: Vil verden blive et bedre sted, hvis man udskiftede
alle våben med walkie talkies?
Ender det hele i den store tudefest, eller kan værterne holde sammen på
stumperne længe nok til at få uddelt karakterer og MVP priser?
Lyt med, når John Williams får cyklerne og vores hjerter til at lette mod podcast-himlen.
Dagens værter: Kristian og Nikolaj.


Visit the podcast's native language site