I Ouagadougou taler de russisk

Genstart - Een podcast door DR

I en landsby i det nordlige Burkina Faso perler sveden af beboerne. De løfter skovl efter skovl med tung, tør jord væk fra et flere meter dybt hul. Et forsvarsværn, der skal sikre dem mod de jihadistiske grupper, der raserer landet. Men midt i gravearbejdet, bliver de afbrudt. Snart har det dødeligste angreb i landets historie forvandlet værnet til en massegrav. De seneste ti år har jihadister inficeret den vestafrikanske Sahel-region som en genstridig syge. De har tusindvis af civile drab på samvittigheden og over to millioner burkinere har måtte flygte fra deres hjem. Men måske er der en kur. Russerne tilbyder nemlig deres hjælp og dén har den burkinske militærjunta taget imod. I dagens Genstart fortæller antropolog Helle Samuelsen om livet i Burkina Faso og den russiske forbindelse, som landet nu satser på, skal redde dem fra jihadisternes terror. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27/11.

Visit the podcast's native language site