Nedtælling er begyndt

Guld og grønne skove - Een podcast door DR - Dinsdagen

Categorieën:

Tre år. Så kort tid giver verdens førende klimaeksperter, før forbruget af sort energi skal være toppet. Og dernæst falde drastisk. Den nye rapport fra FN's klimapanel er dyster læsning. Men advarslerne rummer trods alt også et lille lyspunkt: Eksperterne vurderer, at de økonomiske omkostninger ved ikke at afbøde følgerne af global opvarmning vil vokse sig endnu større end den pris, som det nu koster at omstille energiforbruget fra sort til grønt. Kort sagt vil det blive dyrere at vente med den grønne omstilling. Hør den danske hovedforfatter til IPCC-rapporten, professor i klima og økonomi, Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet. Hvad er den klogeste vej fremad? Hør også den innovative ildsjæl, folketingsmedlem Uffe Elbæk, som deltager i det grønne aktiespil. Vil det overhovedet lykkes at bruge den tragiske krig i Ukraine til for alvor at skifte væk fra sort energi - og få sat gang i det grønne investeringer? Til sidst kommer stifter og adm. direktør i startup-firmaet Vaer, Lili Dreyer. Hør om hvordan slidte jeans kan forvandles til nye bæredygtige sneakers. Produceret for DR af Rakkerpak Productions. (Sendt første gang 5. april).

Visit the podcast's native language site