Thit Jensen: Havkatten i hyttefadet

Historieselskabet: Liv i historien - Een podcast door Liv Thomsen

Categorieën:

Mange af os kender Thit Jensen fra hendes ældre dage, som bramfri dame med cigar, en havkat i hyttefadet, storproducent af historiske romaner og passioneret fortaler for frivilligt moderskab (det siges, at man i kølvandet på Thits foredrag rundt om i landet oplevede et markant fald i fødsler, ja, nærmest kunne indtegne hendes rute på Danmarkskortet efter børnetallene). Vi kender hende også som søster til den store forfatter Johannes V. Jensen, med hvem hun havde et smerteligt brud, der vakte skandale. Færre ved, at Thit Jensen som ung tilhørte en generation af skønlitterære kvindelige forfattere, der beskrev den nye moderne storbyvirkelighed i i begyndelsen af 1900 tallet. Og at hun gjorde det så godt, at mange kvinder (og mænd) den dag i dag kan finde hendes samtidsromaner relevante. Elisabeth Møller Jensen er mag.art. i nordisk sprog og litteratur, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo.  Helt tilbage fra 1970’erne har hun beskæftiget sig med Thit Jensens forfatterskab, og vi taler om hvorfor det ikke er mere anerkendt, hvad der var Thit Jensens drivkraft og om hendes relevans i dag. Vært Liv Thomsen, tonemester Per Buhl Acs.  

Visit the podcast's native language site