Katastrofer er fremkaldervæske for samfundet – med Kristian Lauta

Vi er vant til, at katastrofer er noget, der foregår derude, i fjerne lande, langt væk fra os her i Danmark. Men med corona-epidemien er det katastrofale pludselig rykket meget tæt på os. Vi kan lære meget af katastrofer. Ja, faktisk fungerer katastrofer som en slags fremkaldervæske, der peger på svagheder og uretfærdigheder i den måde, vi har indrettet os på. Det giver os en mulighed for at indrette os på nye og bedre måder – hvis vi altså kan overkomme vores indbyggede menneskelige modstand mod forandringer. Det er én af pointerne i en ny bog af professor og katastrofeforsker Kristian Lauta. Ved at se på globale pandemier, jordskælv, orkaner og klimaforandringerne undersøger Kristian i sin bog, hvad katastrofer siger om os som mennesker og som retssamfund – og samtidig forsøger han at give et bud på, hvordan vi bedst muligt lærer af de katastrofer, der uundgåeligt vil ramme os fra tid til anden. Sidst i udsendelsen fortæller Ditlev Tamm om, hvordan den danske straffelov gennem tiden har forholdt sig til dødsstraffen. Efter reformationen i starten af 1500-tallet tager vi i Danmark for alvor biblens ord til os. Det betyder strenge straffe, og dødsstraffen er ikke spor ualmindelig, selv for tyveri. Men i 1700-tallet sker der noget. Nye juridiske vinde blæser over Europa.