Indira Gandhi - Indiens jerndame eller nationens moder?

Kampen om historien - Een podcast door DR - Dinsdagen

Categorieën:

Den 31. oktober 1984 blev Indiens premierminister Indira Gandhi skudt. Hun havde stået i spidsen for Indien i perioder med krig og politisk uro og blev dræbt i et attentat begået af sine egne livvagter. Fyrre år er gået siden den blodige handling mod landets første og hidtil eneste kvindelige leder. Hvorfor blev Indira Gandhi, som tilhængere tilbad som 'Indiens Moder', slået ihjel? Var hun, som på papiret ledte verdens største demokrati, en diktator i forklædning, sådan som kritikerne hævdede? Og hvilken anseelse har hun i nutidens indiske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Thomas Sehested og professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Visit the podcast's native language site