Pinochets hårde hånd
Kampen om historien - Een podcast door DR - Dinsdagen
Categorieën:
Fra militærkuppet i 1973 og frem til 1990 regerede general Augusto Pinochet med hård hånd over Chile. Han stod i spidsen for militærjuntaen og hans blanding af politisk ultrakonservatisme og økonomisk liberalisme har sat sig dybe spor i det chilenske samfund. Nu har chilenerne netop fået en ny præsident, den stærkt venstreorienterede Gabriel Boric, som er den gamle diktators modsætning i ét og alt. I denne uges udsendelse spørger vi, hvordan det moderne, demokratiske Chile bearbejder den nære fortid som diktatur. Og vi kigger på hvilke bedrifter og fejltrin, der kan tilskrives Pinochet. Hvordan vil historien dømme ham? Adam Holm taler med lektor i latinamerikastudier Jan Gustafsson og lektor Carlos Salas Lind, der er opvokset i Chile under Pinochet. (Sendt første gang 29. marts).