Osloprocessen - håb eller bedrag?

Kampen om historien - Een podcast door DR - Dinsdagen

Categorieën:

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm. Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. Musik: Adi Zukanovic.

Visit the podcast's native language site