Xi Jinping og kulturrevolutionen

Kampen om historien - Een podcast door DR - Dinsdagen

Categorieën:

"Vores elskede formand Mao har fortalt os: I unge mennesker er fulde af handlekraft og vitalitet, jeres liv stråler lige som morgensolen. Vores håb ligger hos jer". Sådan lød det fra en ung kvindelig rødgardist i 1966, året hvor Mao indledte 'Den store proletariske kulturrevolution'. Det indvarslede en blodig og kaotisk periode på ti år i Kinas historie, hvor Maos mest fanatiske tilhængere, rødgardisterne, gik til angreb på såkaldte kontrarevolutionære elementer. Omkring to millioner mennesker blev dræbt, andre millioner fik deres liv ødelagt, og kulturgenstande og historiske artefakter blev smadret. Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, var selv et offer for kulturrevolutionen, men han er også den som i dag står vagt om Maos eftermæle. Hvilken lære har Xi draget af kulturrevolutionen? Og hvorfor er den mest dramatiske epoke i Kinas nyere historie så vanskelig at tale om? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med kinakender Hanna Liv Leanderdal og professor i kinastudier Jørgen Delman. Musik: Adi Zukanovic.

Visit the podcast's native language site