Sagnkongerne #1: Kong Skjold drev i land og frelste danerne
Kongerækken hos Politiken Historie - Een podcast door Politiken
Categorieën:
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge.
Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne.
Ikke en særlig sandsynlig historie, vel? Alligevel er Kong Skjold en væsentlig urfortælling, som har været med til at understøtte kongemagten i Jelling, når herskerens slægt skulle besynges i hallen.
Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.