Fascinationen af atomkrig og Red Barnets støttesang

Kulturen - Een podcast door DR

Christopher Nolans nyeste storfilm 'Oppenheimer' blev den største vinder ved det netop afholdte Golden Globes. Oppenheimer handler om den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, der blev kendt som atombombens fader. Atomkrigen er også i fokus i en kommende dansk bog, der hedder 'Hvis (Atom)krigen kommer' af Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen, der begge er inspektører ved det meget populære koldskrigsmuseum REGAN Vest. Men hvorfor er vi så fascinerede af atomkrig? Rasmus Dahlberg, lektor ved Forsvarsakademiet og katastrofehistoriker, forklarer, hvad der er gennemgående for de perioder, hvor vi dyrker katastrofefortællingerne. Red Barnet har lavet en støttesang med et enkelt budskab - alle børn har ret til liv. Men giver det overhovedet mening at lave en støttesang i 2024? Kan man tjene penge på at lægge en sang ud til streaming og hvilke risici er der ved at lave en støttesang, når genren tidligere har været udskældt? Rasmus Rex Pedersen, forsker i streaming på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, Anne Vestergaard, lektor i kommunikation og CSR på Copenhagen Business School og Johanne Schmidt-Nielsen, direktør i Red Barnet vender støttesangens muligheder og faldgruber. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

Visit the podcast's native language site