Iransk instruktør fængsles for 'Leila's Brothers' og Vogue får kritik

Kulturen - Een podcast door DR

Den iranske filminstruktør Saeed Roustayi er blevet idømt seks måneders fængsel af den iranske regering. Det meddelte en iransk menneskerettighedsorganisation i går. Anklagen tager udgangspunkt i filmen 'Leila's Brothers' fra sidste år, som Roustayi selv har instrueret, skrevet og produceret. Vi taler om Roustayi og vilkårene for kunstnere i Iran med Rasmus Brendstrup, programredaktør i Cinemateket og cand.mag. med speciale i iransk filmhistorie. Forsiden af modemagasinet Vogues prestigefyldte septembernummer er noget nær det ypperste, en model kan opnå. I 1990 var det de ikoniske supermodeller Naomi Campbell, Cindy Crawford, Linda Evangelista og Christy Turlington, der var på forsiden, og i år gør de det igen. Men forsiden får på sociale medier kritik for, at de fire modeller ikke ser en dag ældre ud end i 1990 på grund af billedretouchering. Vi ser på forsiden med Dorrit Bøilerehauge, der, på Aarhus Universitet, netop forsker i modne mennesker i modebilledet. Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.

Visit the podcast's native language site