Iransk skakprotest, maleren Anna Syberg og faderskabslitteratur

Kulturen - Een podcast door DR

Den danske skaktræner Peter Heine Nielsen, der træner skakstjernen Magnus Carlsen, er gået ind i en sag om den iranske skakdommer Shohreh Bayat. Hun er nemlig kommet på kant med det internationale skakforbund, FIDE, fordi hun tilbage i oktober tog en t-shirt på i det iranske flags farver med ordene "Women, life, freedom". Peter Heine Nielsen kalder sagen for "ekstraordinær". I 2020 fyldte Anna Syberg 150 år, og Faaborg Museum hædrede hende med en stor udstilling. Den skulle egentlig være rejst videre til Den Hirschsprungske Samling i København, men dét satte corona-pandemien en stopper for. Så det er først nu, at udstillingen kan åbne med taler af blandt andre forfatteren Merete Pryds Helle - som er gæst i Kulturen sammen med museumsinspektør ved Faaborg Museum Sofie Olesdatter Bastiansen. De senere år har flere kvindelige forfattere skrevet om fødsel, barsel og moderskab, og nu er fædrene også ved at melde sig på banen. Vi inviterer tre af dem - Duncan Wiese, Viktor Boy Lindholm og Rasmus Nikolajsen - ind i en slags litterær fædregruppe. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Visit the podcast's native language site