Koncerter med benspænd, forfatter-forbillede og Oscar-chance

Kulturen - Een podcast door DR

Engang var det filminstruktører, der valgte at underkaste sig dogmer, der gjorde alting mere besværligt for dem men resulterede i anderledes film. Nu er turen kommet til musikken: Musikeren Andreas Borregaard har udtænkt 10 dogmer, der nu skal afprøves live. Vi taler med ham og med manden, der skal føre benspændene ud i livet, organisten Sebastian Thunbo Pedersen. Et ægteskab er ved at gå op i limningen, fordi ægtemanden er jaloux på sin kone - ikke fordi han mistænker hende for ægteskabelige sidespring, men fordi hun har større succes som forfatter end han: Det er rammen om den seneste roman fra forfatteren Kirsten Hammanns hånd. Hvor kommer det brændstof, hun skriver på, fra? Kirsten Hammann er gæst i Kulturen, hvor hun fortæller om sit vigtigste forbillede. ..og så holder vi øje med, om de tre danske film, der er med på en foreløbig liste over film, der har mulighed for at vinde en Oscar i år, bliver nomineret til det endelige benhårde udskilningsløb - eller får nej tak fra USA. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Visit the podcast's native language site