Marias blik på Jesus og begravelsen af Vejle Fjord

Kulturen - Een podcast door DR

I en ny graphic novel over Det Nye Testamentes fortælling om Jesus møder vi Maria, der kaldes Magdalena. Gennem hendes blik følger vi "den mærkelige tømrersøn fra Nazaret". Det er ifølge Kristeligt Dagblads anmelder originalt, at man får fortalt historien gennem Maria Magdalenes blik, og Kristian Leth og Peter Snejbjerg bringer med bogen "Maria Magdalene og delvist også kvindernes betydning for Jesus frem". Vi læser bogen med teolog Else Marie Wiberg, der har beskæftiget sig meget med kvindernes rolle i Kristendommen, og hun forklarer, at det kvindelige blik i Bibelen er væsentligt bedre end sit rygte. Når miljøorganisationen Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund i næste uge inviterer til begravelse, så er det ikke af et menneske, men af en fjord. Det har vakt stor debat, fordi en sognepræst deltager og er iklædt ornat. En anden sognepræst kalder det ligefrem "usømmeligt". Vi ser på hvad debatten fortæller om vores forhold til begravelsesritualet sammen med Ulla Schmidt, lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet, og ser på tendensen med miljøaktivister, der bruger kunstneriske greb for at sætte fokus på miljøkrisen sammen med Kristine Samson, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

Visit the podcast's native language site