Museerne var velbesøgte i 2023 og Brontë-søstrenes betydning

Kulturen - Een podcast door DR

Generelt kan landets store museer se tilbage på et velbesøgt år 2023, hvor det endda blev til et par eftertrykkelige rekorder. Blandt andet på Statens Museum for Kunst (SMK), som med et succesrigt 2023 har fortsat takterne fra året før, hvor museet også satte besøgsrekord. Det skriver Kulturmonitor, der har samlet besøgstallene fra landets største museer. Vi ser på tallene med Jane Mylenberg, debattør, stifter af Mylenberg Consulting og tidligere museumsdirektør på Kommunikationsmuseet ENIGMA. De tre engelske forfattersøstre Charlotte, Anne og Emily Brontë, der bl.a. står bag romanerne Jane Eyre, Stormfulde højder og Fruen til Wildfell Hall, blev født i et rækkehus i det nordlige England i begyndelsen af 1800-tallet. Siden flyttede familien, og huset blev solgt, men nu har en gruppe dedikerede Brontë-fans indsamlet penge til at renovere og genåbne søstrenes fødehjem i Yorkshire. Men hvorfor taler vi stadig om Brontë-søstrene 200 år efter, de blev født, og hvilken indflydelse har de haft på den engelske litteraturhistorie og litteraturtradition? Litteraturformidler og cand.mag. i Dansk, Engelsk og Teatervidenskab, Lise Lotte Frederiksen, har et bud. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

Visit the podcast's native language site