Studerende fik fjernet stødende kunst, jazz er svært og AI-problemer

Kulturen - Een podcast door DR

Kunstværker på Syddansk Universitets bibliotek i Sønderborg har vakt debat. Faktisk var virakken så stor, at Syddansk Universitet i første omgang bad kunstneren bag, Torben Schrøder-Jørgensen, om at fjerne sine værker. Siden har de ombestemt sig - nu får værkerne lov til at hænge. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle mennesker nyder jazz, mens andre får total stress af det? Det har et hold på tre forskere fra Center for Music in The Brain forsøgt at finde svaret på. Det viser sig, at jazzens komplekse akkorder er noget, ens hjerne lige skal vænne sig til at kunne nyde, fortæller Peter Vuust, der er professor, musiker og centerleder på Center for Music in the Brain. Vi lever i en AI-begejstret tid, men problemerne begynder også lige så stille at melde sig. Først blev en AI-genereret tegneserie pillet af streamingplatformen Twitch, fordi den var begyndt at lave transfobiske jokes. I sidste uge måtte TikTok tage en deepfake video af podcastværten Joe Rogan ned, fordi folk simpelthen ikke kunne se den var fake, og så peger et studie fra Stanford, Georgetown og OpenAI på, at den populære nye ChatGPT-Robot kan risikere at skabe problemer ved valg, da den er blevet lidt for dygtig til at påvirke folks holdninger og lave fake news... Vi ser på AI-problemerne med Morten Axel Petersen, leder af Copenhagen Center for Social Data Science. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.

Visit the podcast's native language site