Svindel på store kunstmuseer og skuespillere som fyrings-træning

Kulturen - Een podcast door DR

Det store amerikanske museum, The Metropolitan Museum of Art i New York, sender snart 15 værdifulde skulpturer i terrakotta, kobber og sten tilbage til Indien. De har nemlig købt den af en tyveri- og smuglerdømt indisk-amerikansk svindler, der nu afsoner en fængselsstraf på 10 år i Indien. Det er en undersøgelse fra International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), et internationalt netværk af undersøgende journalister, der har afdækket, hvordan museet råder over 1.109 stjålne kunstværker fra især tredjeverdenslande, og det er foregået gennem kontakt med kriminelle netværk, der har specialiseret sig i illegal handel med kulturarv. Hvordan kunne det ske - hør direktør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, give et bud. Han fortæller også for første gang, hvordan SMK selv måtte aflevere et værk tilbage. Organisations-teater er beregnet på virksomheder og institutioner, der gerne vil øve sig på en skuespiller, inden de skal fyre medarbejdere eller udføre andre vanskelige opgaver. Skuespillerne får tit at vide, at de ikke er realistiske nok, og det er der en grund til. Kulturens Jesper Dein benytter lejligheden til at øve sig på at blive en bedre interviewer. Vært: Jesper Dein.

Visit the podcast's native language site