Markedsupdaten - Marts 2025

Landbrugspodcasten - Een podcast door Landbrugspodcasten - Maandagen

Categorieën:

Palle er vendt tilbage til studiet i denne uge - og det har vi glædet os til! Han har haft travlt den sidste måned, hvor han både har været rundt i Danmark og en tur i Polen. Vi starter månedens update med at tale kort om de animalske produkter, hvor priserne på både mælk og kød stiger. Ved mælken er det iøjenfaldende, at produktionen ikke er stigende endnu, som vi ellers plejer at opleve, når priserne er gode. Konklusionen må være, at mælkeproducenterne ikke synes, at prisen er høj nok til at de vil investere i yderligere produktion. Vi har historisk lave lagre med byg, hvede og majs i det meste af verden - men på grund af den globale situation sælger spekulanterne ud af varerne lige nu, hvilket skaber den effekt, at prisen er lav på trods af at lagrerne tømmes. På energimarkedet har de fleste rettet øjnene på Saudi Arabien, hvor der forhandles mellem Ukraine og Rusland. En fredsaftale kan nemlig få stor betydning, da sanktionerne mod Russisk energi kan blive ophævet og der vil komme til at blive et stort udbud. På proteinområdet er der mange varer på hylderne lige nu, men vejret i Sydamerika kan komme til at drille os.. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Palle Jakobsen er eksperten og Anders Lau er værten.

Visit the podcast's native language site