Økosystemledelse og ønsket om at orientere sig mod det fælles

Ledelsesalmanakken - Een podcast door Mobilize Strategy Consulting

Categorieën:

Hvordan leder vi, når ingen længere kan løse opgaven alene? Denne episode af Ledelsesalmanakken sætter fokus på: Hvad kræver det at lede i et velfærdssamfund, hvor problemerne ikke følger organisatoriske grænser? Hvordan skaber vi ikke bare samarbejde, men en fælles forståelse og fælles retning på tværs af sektorer, fagligheder og interesser?Samtalen kredser om økosystemledelse som et svar på nogle af de mest komplekse velfærdsudfordringer. For når hverken kommunen, regionen, civilsamfundet eller staten kan løfte opgaven alene, må vi tænke ledelse som noget, der foregår mellem, ikke kun indenfor, organisationer. Det kræver en anden tilgang til både samarbejde og kapacitet. Ikke blot flere møder eller nye partnerskaber, men en vilje til at se egne ressourcer i samspil med andres, turde miste lidt kontrol og investere i det relationelle arbejde, som ofte ikke kan måles men som alting bygger på. Anders Folmer Buhelt, akademidirektør i Akademiet for Social Innovation, og Mads Espersen Lyager, ekstern seniorkonsulent i Mobilize gæster episoden og sætter sammen med vært Ida Spandow fokus på, hvordan vi kan forstå økosystemledelse som en ledelsespraksis snarere end et begreb, og hvordan vi kan arbejde med det i en hverdag, hvor tid og kapacitet er under konstant pres.🎧 Lyt med og få nye perspektiver på, hvordan vi gentænker ledelse i et landskab, hvor opgaverne bliver mere komplekse, men mulighederne for fælles løsninger aldrig har været større.Månedens gæster: Anders Folmer Buhelt, akademidirektør i Akademiet for Social Innovation og Mads Espersen Lyager, ekstern seniorkonsulent i Mobilize Strategy ConsultingVært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen

Visit the podcast's native language site