01 - Tinas historie

Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

Formålet med podcasten er udfolde begrebet sorg ved at belyse det fra forskellige vinkler. Målet er at give viden, ophæve myter og fjerne tabuer omkring sorg. Sorg skal være noget vi taler om. I dagens episode fortæller Tina Kreutzer sin historie om at miste sin datter. Det hele slutter - og starter med -  at hun mister sin datter lørdag den 12. november 2022. Når hun ser bagud, har hun i året op til ulykken beskæftiget sig med temaer omkring liv og død. Hun har set et  dokumentarprogram med Anders Agger om at miste børn, hun var alene i biografen og så filmen ”Resten af livet”, som handler om en familie, der mister deres søn. Hun hyrede en fotograf til hendes mors 80 års fødselsdag, så de kunne få taget familiebilleder, med tanken om at flere af de ældre alt andet lige vil være døde indenfor 10 år. (I den forbindelse havde hun aldrig drømt om, at det kunne være fra den yngre generation at nogen ville dø!). Til gengæld valgte hun Tina valgte sangen ”Hvor går du hen når du går” som fællessang. Den handler om hvad vi tror efter døden. Om onsdagen op til ulykken formår Tina at samle alle sine børn til en hyggeaften, og hendes yngste datter tager med Sara hjem til Odense, fordi de skal hygge sig. Alt var godt, og Tina var glad. Tre dage senere får hun det opkald, som ingen ønsker at få, som handler om at Sara har været udsat for en ulykke, som hun ikke har overlevet. Lyt med og hør Tina fortælle om, hvordan Saras død har påvirket hende, og hvordan sorgen kommer til udtryk samt hvad hun helt konkret gør for at leve et godt liv på trods af sorgen. Dine værter er: Tina Kreutzer og Dorte Rønne Læs mere om os på www.minderneshus.dk  

Visit the podcast's native language site