05 - Bisættelse eller begravelse

Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

Hvad skal man vælge, når man ikke ved, hvad afdødes ønske var? Bisættelse eller begravelse? Dorte og Tina har begge stået i samme dilemma om pludseligt at miste et voksent barn i 20´erne, som ikke havde skrevet testamente, og hvor de ikke havde taget samtalen tidligere. Hverken Tina eller Dorte har erfaring med at tage stilling til dette, da de ikke har haft dødsfald i den nærmeste familie tidligere. Tina fortæller, at bedemanden spurgte ind til, om der var et testamente, hvilket de ikke havde fundet i hendes lejlighed. Han fortalte, at man kan lave et testamente online. Det er en god viden at have med, at det er et sted at lægge sit testamente, også selvom man er ung. Dorte og familie samlede Caspers kammerater og talte med dem om de kendte til hans ønsker. De kunne kun fortælle, at han ikke ønskede en præst, som ”stod og prædikede i en halv time”. Familien valgte dog alligevel at gå med den kirkelige handling, fordi det var uoverskueligt at finde en ”toastmaster” for en privat ceremoni, som er et alternativ til kirken. Heller ikke Saras veninder kunne fortælle om hun ville begraves, bisættes eller noget helt tredje. Tina og familie var ikke i tvivl om at det skulle være en kirkelig handling, da Sara også var medlem af folkekirken. I første omgang blev familien, de to forældre og de tre søskende, enige om begravelse, og så sov de på den beslutning, og ændrede mening. Tanken om at hun ville ligge i jorden og ”rådne op” var uoverskuelig. Lyt med og høre om familiernes overvejelser om begravelse og bisættelse, og om alle de andre overvejelser og beslutninger, der følger med et uventet dødsfald. Dine værter: Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk

Visit the podcast's native language site