12. Præsten, sorgen og livet
Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

I dagens episode har vi besøg af sognepræst Dorthe Rask Jensen, som vil give os viden om hendes arbejde som præst, hvor samtaler om liv og sorg er en del af hverdagen. Dorthe har været præst i Vor Frelser kirke i Vejle i snart 30 år. Hun havde engang overvejet at skifte, for at prøve et andet sogn, men så døde hendes mand og tvillinge-børnenes far, da de var 9 år, og hun valgte at blive. Dorthe fortæller i podcasten om hvilke forventninger der var til en ny præst, som hun skulle vænne sig til. Hun er glad for sit job, blandt andet fordi der er meget frihed i det, og man er selvtilrettelæggende. Arbejde og frihed flyder sammen. Hun fortæller, at der kommer mange henvendelser fra mennesker, de overhovedet ikke kender som er i sorg eller har andre problemer, fordi de ønsker at tale med en præst. Det er vigtigt for hende at understrege, at de ikke er terapeutisk uddannet overhovedet. De bruger deres erfaring og kendskab ved at have mødt mange mennesker i forskellige livssituationer. Præster er gode til at snakke med andre, de kan lytte og de ved, at de ikke skal blande sig selv ind i samtalen. De kan være i de situationer der bliver talt om, fx når der tales om død. I podcasten uddyber præsten hvad der sker når hun får et opkald om et dødsfald i sognet, og hvad der er forskel på begravelse og bisættelse. Hun fortæller at en af de vigtige opgaver er at få tegnet et sandfærdigt billede af afdøde. Hvad det menneske har givet sin omgivelser og har givet verden ved at leve. Det kristelige skal også med. Det er dog hendes erfaring, at det ikke er det kristelige, der høres - det er det personlige. Dorthe fortæller endvidere om begravelse og bisættelse, og om hvorvidt folk har taget stilling til deres sidste vilje. Præsten synes at der er noget fantastisk ved at komme i jorden: …”fordi vi bogstaveligt talt går på eller står på skuldrene af dem der gik foran os. Fordi det giver en fornemmelse af, at vi er led i en kæde…. Der har været nogen før mig, der kommer nogen bagefter”. Den samme oplevelse er der ikke ved at sprede sin aske.