49. Coping strategier - vores håndtering af følelser
Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

Lydkvaliteten i dagens episode er uperfekt. Det er et godt eksempel på indholdet i dagens episode, som handler om håndtering af svære følelser. Når I lytter til os i andre sammenhænge, kan det lyde som om vi kommer let igennem dagene. Vi er ikke overmennesker, og har ligesom alle andre ”nede dage”, hvor det kræver mere af os at finde lys i mørket. I dag deler vi åbent og ærligt ud af vores coping strategier og fortæller om udviklingen i dem siden vi mistede vores børn, og skulle lære at leve med sorgen. Her i blandt er også uperfekte håndteringer af vores følelser, som ikke gavner, men i stedet afleder, og giver ro for en stund. Vi taler også om accepten af det tab, vi har lidt, og hvor vi er i forhold til det. Hør blandt andet også Dorte udfolde sætningen ”Jeg forstår det med hovedet at Casper ikke er her mere, men med mit hjerte kommer jeg aldrig til at give afkald på ham”. Hvordan håndterer du dine følelser?