UGENS ORD - søskende
Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

Bibliotekar Lisbeth Roed har trukket ordet "søskende", og reflekterer over, at det er uendeligt vigtigt i alle livets forhold. Det har det især været for hende omkring hendes forældres død, hvor det bragte hende tættere sammen med sin lillebror. Det gav hende en bevidsthed om, at vi skal huske at være der for hinanden. Senere fortæller hun at når man har et livsvidne, som har kendt for eksempel forældrene eller andre søskende at man behøver ikke at forklare så meget. Ordet søskende får Tina til at reflektere over at der findes de biologiske søskende, og så er der dem, som vi kan have i vores omgangskreds, som nærmest fungerer som søskende. Hun nævner at have en veninde, som er et livsvidne, som hun også kan dele bekymringer omkring forældre med. Hun nævner også hendes egen bror, som hun ikke har meget kontakt med i hverdagen, men når det handler om forældrene, så taler de sammen. Dortes refleksioner går på at for hendes vedkommende er det meget tydeligt, når der er nogle store livsbegivenheder, så træder familien ligesom i karakter og rykker sammen. Man kan drage nytte af hinanden på en anden måde, end man måske gør i dagligdagen Ja, og så kan der jo opstå det, som vi jo har oplevet, Dorte, at vores børn har mistet en søskende. Og det er jo et helt tema i sig selv også. Ja. Hvad det fører med sig, både på kort sigt og på lang sigt.