UGENS ORD - Stilhed
Livet med sorgen - Een podcast door Dorte Rønne & Tina Kreutzer - Maandagen

Der er forskellige former for stilhed. Stilhed kan larme, stilhed kan gøre ondt, men kan også gøre godt. I Ugens ord kommer vi ind på forskelle mellem stilhed og tavshed. Hvor stilhed kan være forbundet med noget rart, kan tavshed til gengæld være ubehageligt for nervesystemet. Vi taler om at jo mere stille vi er, jo mere mærker vi os selv, og kan dermed bedre føle, hvordan vi egentlig har det inderst inde. Når telefonen pludselig bliver stille, fordi der ikke længere kommer de samme opkald som tidligere, forbindes stilheden med en sorg. Stilheden kan også larme. Det er et paradoks. Men det er sådan, det er. Alle ubehageliger som vi går og skyder fra os, kan komme til at fylde i stilheden. En afledningsmanøvre kan være at tænde en radio eller høre musik og ellers kan meditation være en øvelse i at turde være i stilheden, og finde ro i hovedet. Hvad for ordet stilhed dig til at tænke på? Formålet med Ugens ord er at åbne op for de nuværende tanker, situationer og følelser, som relaterer til sorg og det pågældende ord. Vores slogan i Mindernes Hus er “at dele er at hele”. Vi tror på, at det hjælper både os selv og hinanden en lille smule hver gang vi sætter ord på vores tanker og følelser. Samtidig ønsker vi at starte en refleksion hos dig, der lytter med. Målet er at du får en god følelse i kroppen ved at du efterfølgende selv forholder sig til ordet, og hvad det gør ved dig. Ved at skrive dine tanker i vores vedhæftede øvelsesark, eller starte en dialog med en ven åbner du op for en del af dig, som kan gavne både dig selv og andre. Dine værter er Dorte Rønne & Tina Kreutzer Læs mere om os på www.minderneshus.dk