MediaCast 11: "Jeg er bange for, at alting dør i analyser"

MediaCast - Een podcast door Camilla Mehlsen

Kommer fremtidens vækst fra ugeblade og magasiner i Aller Media, eller går koncernen nye veje? Det fortæller den nye udviklingsdirektør i Aller Media, Pernille Aalund, om i ugens MediaCast. Isabellas. SØNDAG. Vi Unge. Det er ikke blot magasiner, men i stigende grad stærke brands, som Aller Media arbejder strategisk med at udvikle. Men kommer fremtidens vækst fra magasiner og ugeblade i Aller Media, eller må koncernen gå helt nye veje og bevæge sig ind i nye samarbejder med andre medier og brancher? I øjeblikket arbejder topledelsen i Aller Media på en ny koncernstrategi. Strategien er endnu hemmelig, men Aller Medias nyudnævnte udviklingsdirektør, Pernille Aalund, fortæller i denne uges MediaCast om innovation i ugeblads- og magasingiganten. Hun løfter også sløret for, hvilke af tidens megatrends der kommer til at påvirke mediekoncernen. Ikke overraskende handler en af de vigtigste tendenser om primetime og de ældre kvinder. Kvindernes økonomiske magtfaktor vokser og bliver et endnu vigtigere omdrejningspunkt for Aller Media, der har planer om at præsentere nye kvindeagendaer. Koncernen samarbejder i dag allerede med mange forskellige partnere, for eksempel har Aller Media netop lavet kvinde-events med Audi. Pernille Aalund fortæller også, hvorfor mediekoncernen hellere vil være en ‘prepared mover’ end en ‘first mover’ - og hvad det bedste er i hendes nye stilling. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]

Visit the podcast's native language site