Hvorfor skal vi diskutere byudvikling?
Byen forfra - Een podcast door Dansk Arkitektur Center – DAC
Categorieën:
Er klimakrisen så alvorlig, at der kun bør gives plads til de mest radikale stemmer i den offentlige samtale? Og hvilket ansvar har vi så, os der sammensætter arrangementer, for at fremme bestemte dagsordener - og stemmer? De emner, der kommer på dagsordenen i den offentlige samtale eller debat, former også dagsordenen for fx byggeriet. Derfor er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvem der så får ordet. I denne episode af Byen forfra snakker Anne Katrine Harders med Ulla Tofte (Nationalhistorisk museum) og Svante Lindeburg (ADBC), om hvad man egentlig kan forvente af arrangementer og samtaler som vores - og senene tager Martin Plauborg (konceptudvikler og tidl. P3 vært) fat i nogle af de emner, som arkitekt Sofie Lund Michaelsen (Vilhelm Lauritzen Arkitekter) foreslår for det igangværende 2024. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center, og redigeret af Munck Studios.