Orientering: Carlsberg vil fortsat sælge øl i Rusland - de hedder bare ikke Carlsberg - 10. mar 2022

Udsyn - Een podcast door DR

Carlsberg sendte i aftes en besked til aktiemarkedet om, at salget af Carlsberg-øl i Rusland nu indstilles på grund af krigen. Men Carlsberg tjener i dag langt flere penge på at sælge øl i Rusland med andre logoer end Carlsberg-logoet. Og det vil Carlsberg fortsætte med. Den sag ser vi nærmere på i dag. Flere end to millioner ukrainere har foreløbig forladt deres land, men det har nogle tusinde russere også. Orientering har talt med russere i både Georgien og Armenien, som overvejer deres situation. Krigen i Ukraine - og især kampene i de sydlige havnebyer - rammer de ukrainske søfolk hårdt. Ukraine er en af verdens største leverandører af sø-officerer til handelsskibe og mange af dem kommer fra havnebyerne Odesa og Mariupol, som netop nu er under heftigt russisk bombardement. Et dansk firma i Hamborg, Danica Maritime, har specialiseret sig i at levere søfolk og logistik til shipping-branchen. Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site