Orientering: Det meste åbner - men festivaler aflyses på stribe - 4. maj 2021

Udsyn - Een podcast door DR

Mens fitnesscentre og skoleledere glæder sig til at slå dørene op på torsdag, er det gennem det meste af dagen strømmet ind med dårlige nyheder til de hundredtusindvis, som havde glædet sig til sommerens festivaler. Skanderborg Festival, Roskilde Festival, NorthSide i Aarhus, Tinderbox i Odense og en hel del andre har i dag endegyldigt besluttet at aflyse. I Tyskland har en ung kvinde fra en landbrugsfamilie på en ø netop vundet en sag ved forfatningsdomstolen, som vil få store konsekvenser for den førte klimapolitik i Tyskland. Hendes påstand var, at klimapolitikken gennemføres så langsomt, at et stigende havniveau vil opsluge øen og dermed efterlade hende uden en arv. Det får hun medhold i ved domstolen, der for første gang sætter frihedsretten i forbindelse med klima. I dag er det den 4. maj, og mange mindes befrielsesaftenen i 1945 ved at sætte lys i vinduerne. Men det var ikke alle danskere, der kom lige godt gennem besættelsen. I juni 1941 blev 300 medlemmer med tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti arresteret og mange af dem blev interneret i Horserød Lejren. Senere blev 150 deporteret videre til koncentrationslejren Stutthof i Nazi-Tyskland. 22 af dem døde i tysk fangenskab. Nu vil efterkommerne af de ulovligt internerede kommunister have en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen. Vi får besøg af en af efterkommerne. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

Visit the podcast's native language site