Orientering: Elbilerne kommer - 21. jul 2021

Udsyn - Een podcast door DR

Mange politikere ønsker, at vi skal skrotte benzin- og dieselbiler og i stedet købe en elbil. Men der bliver også eksperimenteret med at opfinde nye typer brændstof, så man måske kan beholde sin gamle benzinbrænder og få grønt brændstof i tanken. Dagens sommertema ser på, hvordan omstillingen til en mere klimavenlig grøn bilpark konkret skal foregå. Vi testkører en kinesisk elbil og undersøger den delikate overgang fra den ene slags bil til den anden, og så tager vi debatten og spørger, om de fossile biler skal presses ud af byerne. Den tyske finansminister siger, at der faktisk ikke er nogen grænser for, hvor mange penge, regeringen vil bruge på at hjælpe ofrene for oversvømmelseskatastrofen i landet. Den første økonomiske akuthjælp kom i dag til de 40.000 mennesker, der er berørt af oversvømmelseskatastrofen i Tyskland. På et pressemøde i dag præsenterede den tyske regering en akut-hjælpepakke på 400 millioner Euro. Og det er kun begyndelsen, faktisk er det umuligt at sige, hvor stor regningen bliver, siger finansminister Scholz. Sommertid er også tid for politisk eftertanke. Tidligere minister Rasmus Jarlov mener, at meget lovgivningsarbejde er præget af hastværk. Det har han selv oplevet, da han som minister nogle gange fremlagde en lov, som han egentlig ikke helt selv forstår. Hør ham fortælle om, hvorfor han ikke selv kunne sige stop, og hvad han mener, der bør gøres. Brita Kvist er dagens vært, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site