Orientering: Evakuering fra Afghanistan er svært - 20. aug 2021

Udsyn - Een podcast door DR

Tusindvis af mennesker er hjulpet ud af Kabul de seneste dage. Og de første evakuerede danskere er kommet hjem. Nu lyder meldingen at det er umuligt at få folk ud hvis ikke de kan komme ud i lufthavnen. En af de danskere der er flygtet fra Kabul er danske Berit, som blev fløjet ud af Kabul mandag aften. Nu er hun i Qatar og skal selv finde ud af, at komme hjem. For hver traumatiseret krigsveteran er der minimum 8 pårørende. En del af dem er at finde i netværket faktor8, hvor flere kvinder oplever, at deres mænd - krigsveteraner med post traumatisk stress - har det svært i de her dage, hvor der er meget fokus på Afghanistan og Talibans tilbagevenden. Men det er svært at få den hjælp de har brug for. Vaccinerne er mindre effektive over for delta-varianten af coronavirus. Det bekræfter et nyt studie fra Universitetet i Oxford og det nationale statistikcenter i Storbritannien. Andre studier fra blandt andet det amerikanske center for virusbekæmpelse - CDC, når frem til samme konklusion, og peger også i retning af, at vaccinerne virker dårligere for ældre mennesker. Studiet fra Oxford viser, at effektiviteten af vaccinerne falder efter tid. Nu vil Sundsstyrelsen i den kommende uge komme med retningslinjer for et tredje vaccinestik til de særligt udsatte. Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site