Orientering: Evakueringerne fra Kabul nærmer sig en afslutning - 25. aug 2021

Udsyn - Een podcast door DR

Om få dage er det slut med evakueringerne fra Kabul lufthavn. Vi taler med en dansker, som nu er trygt hjemme igen, men med dyb bekymring for de ansatte, hun efterlod - og en afghaner, som skjuler sig for Taliban. Europa - og ikke mindst Storbritannien - kom til gårsdagens G7-topmøde med forventninger om at kunne overtale USA's præsident Joe Biden til en forlængelse af evakueringsfristen fra Kabul med nogle ekstra dage. Men Biden holder fast på den tirsdag den 31. august som skæringsdato for, hvornår amerikanske tropper forlader Afghanistan, og mener ikke, der skal forhandles med Taliban om at forlænge fristen. G7-Topmødet viste på mange måder, at USA og Europa er på vej hver deres vej, og hvad stiller vi så op? En af de mest opsigtsvækkende sager om udnyttelse af billig, filippinsk arbejdskraft førte i dag til en lige så opsigtsvækkende dom. Anklageren havde krævet millionbøder og mindst tre års fængselsstraf til direktøren i transportfirmaet Kurt Beier A/S. Men alle tiltalte blev frikendt for de mest alvorlige anklagere - og i stedet idømt bøder for mindre forhold på i alt 125.000 kroner. Vi dykker ned i sagen og taler med både fagforening og forsvarsadvokat. I dag måtte endnu et sogn lukke. Denne gang er der tale om Tvis Sogn i Holstebro kommune. Det er femte sogn, der må lukke inden for de sidste dage. Sognelukning betyder lukning af skoler, SFO'er, klubber og andre kultur- og fritidstilbud på grund af en særlig høj udvikling i antal coronasmittede. Men nu er der politiske vinde, der vil fjerne sognenedlukningerne. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative vil afskaffe de nuværende regler. Men de er også en hjælp i de områder, der kæmper med smitteudbrud, siger en byrådspolitiker. Vi ser på de efterhånden udskældte sognenedlukninger. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site