Orientering: Ladestandere kan ikke følge med salget af elbiler - 1. okt 2021

Udsyn - Een podcast door DR

Det sidste år er salget af elbiler næsten fordoblet, og i september stod salget af grønne biler for over 45 procent af det samlede bilsalg. Problemet er bare, at opstilling af ladestandere ikke kan følge med det store salg af grønne biler, og det på trods af, at der alene i august måned kom 600 nye steder til, hvor man kan oplade sin elbil. Grænsen mellem EU-landet Polen og Belarus er lige nu mørkelagt i en grad så få rigtigt ved, hvad der foregår med de flygtninge og migranter, som befinder sig i området. Den polske regering har ved indførelsen af undtagelsestilstand gjort området til no-go-zone efter, at Polen har fået kritik fra EU for at lade polske grænsevagter skubbe migranter ind over den hviderussiske grænse. På trods af pres fra EU, afviser Polen fortsat støtte fra EU's grænseagentur, Frontex. De seneste år er det væltet ind med politianmeldelser af digital økonomisk kriminalitet i en grad, så selv politiet er blevet overrasket. I dag spørger vi Torben Svarrer, ledende politiinspektør, hvordan han vil sikre, at sagspuklerne og borgernes ventetid på politiefterforskning bliver høvlet ned. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen er redaktør. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site