Orientering: Regeringen runder første uge af valgkampen af med skattelettelser til danskerne

Udsyn - Een podcast door DR

Socialdemokratiet vil have skattelettelser. Det fremgår af et nyt skatteudspil, som partiet har præsenteret i dag. Skattelettelserne skal udføres ved at hæve beskæftigelsesfradraget. SF mener ikke, at tiden er til skattelettelser, mens Venstre synes, at forslaget ligner ét, de selv er kommet med. Men hvor overraskende er det, at Socialdemokrati nu går til valg på at lave skattelettelser, når de før har tordnet mod Konservative og Venstre for at gøre det samme? Skal sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter have mere i løn? Det er blevet et af de helt store spørgsmål i valgkampen. Og en lang række partier mener, at de skal de. For der er opstået lange ventetider på behandling, og der er besvær med at tiltrække nye folk til de overbelastede sygehuse. Vi taler med to af dem, der mener, at deres faggruppe burde få mere i løn, og så spørger vi, om de stoler på de mange valgløfter. Michael S. Lund og Jan Falkentoft er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Visit the podcast's native language site