Orientering: Svensk regering røget i historisk mistillidsvotum - 21. jun 2021

Udsyn - Een podcast door DR

I Sverige accepterede den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven i dag, at hans mindretalsregering er væltet. Regeringen blev væltet af fire partier, deriblandt det venstreorienterede støtteparti, Vänsterpartiet, som stemte for et mistillidsvotum mod regeringen. Alt sammen udløst af en politisk diskussion om fastsættelse af husleje i svenske lejeboliger. Ingen anden svensk regering har tidligere trukket en konflikt så langt, at den er endt med at blive væltet af et mistillidsvotum. Studiegælden banker i vejret, og som vi her på Orientering kunne afsløre i sidste uge, så gældsætter studerende sig blandt andet for at kunne spekulere i aktier. I dag spørger vi den ansvarlige minister for studielånene, Ane Halsboe-Jørgensen, hvad hun mener om udviklingen, og om hun er parat til at gribe ind. I dag er der parlamentsvalg i Etiopien. Valget blev udskudt sidste år på grund af corona-pandemien, men nu skal premierminister Abiy Ahmeds popularitet blandt vælgerne for første gang stå sin prøve. Vi tager forbi et valgsted i hovedstaden, Addis Ababa, hvor vælgerne sidder fredeligt og tålmodigt i kø med lyden af fuglekvidder i baggrunden. Vi taler også med en af rådgiverne for observatørerne, der skal observere, hvorvidt valget virkelig bliver "nationens første forsøg på et frit og retfærdigt valg", som premierminister Abiy Ahmed har døbt det. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site